Ungdomsfester

Rynkebjerg 7  -  Ørslev  -  4760 Vordingborg  -  tlf. 52 11 47 60  - info@egnshuset.dk

Ungdomsfester i Ørslev Engshus

Vi vil gerne være medvirkende til at alle, også unge, fortsat kan få lov at holde fest i Ørslev Egnshus. Derfor har vi udarbejdet denne række særlige forholdsregler for afholdelse af ungdomsfester.


Vi håber på jeres forståelse, da vi gerne vil bevare et godt forhold til husets naboer og de øvrige brugere af skolen og hallen, og opfordre alle gæster til at passe på vores hus og inventar såvel indenfor som udenfor.


Forholdsreglerne gælder primært for ungdomsfester, f.eks. 18-års fødselsdage, studenterfester, gymnasiefester eller lignende, hvor deltagerne udelukkende eller fortrinsvis er unge under 25 år.


Bemærk §10 i vedtægterne:

“Lejere af Egnshuset er ansvarlige for, at arrangementet afvikles efter den trufne aftale med

Egnshuset jfr. lejekontrakten. Beskadigelse, bortkomst eller anden form for vanrøgt betales af

lejeren. Lejeren er ansvarlig for alle forhold overfor myndigheder m.v. som er nødvendige for

afholdelsen af det enkelte arrangement (Lejlighedstilladelse, KODA o.a.)


Egnshuset må ikke udlejes til personer under 18 år. Er lejer under 25 år, skal mindst to

ansvarlige over 25 år, skrive under på at de vil være til stede under hele arrangementet. Ved

udlejning til ungdomsfester er der forhøjet depositum, og forholdsreglerne i ”Tillæg til lejeaftale

ved ungdomsfester” skal følges.


Der underskrives lejekontrakt for hver enkelt udlejning. Denne kontrakt er bindende for begge

parter. Egnshuset er fortrinsvis til borgere, sammenslutning og folkeoplysende foreninger

hjemmehørende i Ørslev, 4760.”


Depositum og særlige udgifter:

Der opkræves et større depositum end normalt, da der desværre ofte er flere udgifter som skal dækkes efter en ungdomsfest. Det kan f.eks. være erstatning af ødelagt service, ekstra rengøring eller oprydning. Depositummet udgør 3 gange det normale depositum, og tilbagebetales naturligvis helt eller delvist hvis der ikke er ekstra udgifter.


Til festen:

Vi anbefaler på det kraftigste at lejer altid ved hvem der deltager i festen, og ikke lukker andre end de inviterede ind. Det er lejers ansvar at der aldrig er flere personer til stede i lokalerne end de er godkendt til.

Gæsterne må kun opholde sig i de lejede lokaler, og i området ved bordene udenfor. Ved ophold udendørs, eller hvis døre eller vinduer åbnes, skal der tages særligt hensyn til naboerne. Reglerne i lejekontrakten om støj og musik skal altid overholdes – og når der er musik, skal døre og vinduer holdes lukkede (påbud fra miljømyndigheder).

Hvis Politiet bliver tilkaldt af f.eks. naboerne, kan de kræve at døre og vinduer holdes lukket og musikken dæmpes, eller i yderste konsekvens at festen lukkes. Ligesådan kan udlejer om nødvendigt lukke festen, såfremt lejebetingelserne ikke overholdes.


Efter festen:

Det forventes at borde, stole, inventar mv. behandles med omtanke, således at også den næste lejer kan holde sin fest i pæne omgivelser. Disse rengøres efter brug (også bordben hvis de er klistrede), og stilles på plads i depotet.

Affald udenfor/rundt om huset skal samles op (inkl. eventuelle cigaretskodder – husk at rygning ikke er tilladt på området, hverken indenfor eller udenfor!). Lejeren bortskaffer selv tomme flasker, dåser samt andet større affald, hvor til affaldscontaineren ikke skal benyttes).